Sorø Skovbørnehave har mange dejlige traditioner for både børn, personale og resten af familien. I kan altid kontakte personalet, hvis I har spørgsmål til, hvordan de forskellige dage afholdes.
Februar:
Fastelavn – familie må deltage.
Marts/april:
Storbørnsafslutning – familie må deltage.
Maj:
Bedsteforældredag – der plantes blomster på legepladserne.
Juni:
Storbørnsovernatning (1 nat).
August:
Heldags-udflugt til spændende områder.
Personalet planlægger ture ud af huset med aktiviteter og fordybelse. Det kan fx være til Parnas, strandtur, eller at vi lejer en bus og kører til Lejre, vikingeskibsmuseet eller andre gode steder.
September:
Børnehavens fødselsdag 1. september – familie må deltage.
Personalet spiller teater inde i skoven for alle børn.
November:
Vækning af Peter Pløk sidste hverdag i november – familie må deltage.
December:
Børnenes julefrokost midt på måneden – familie må IKKE deltage 🙂










