Hilsen fra Julian

Kære Skarnbasser.

Se lige en flot arm, jeg har fået! Jeg måtte helt selv vælge farven på den.
Jeg har det godt, og jeg har næsten ikke mere ondt i armen. Jeg er allerede blevet ret skrap til at gøre det meste med kun én hånd, men jeg glæder mig også til at få gipsen af igen om 3-4 uger.
På billedet kan I se den bamse, der ventede på mig på operationsstuen. Den hedder Theo og havde sin helt eget armbånd og sin helt egen gips på, da jeg vågnede igen. Jeg glæder mig til at se jer igen, når jeg kommer på besøg i løbet af ugen!

Kærlig hilsen Julian

 

Sommerfest udskydes til 1. september

Personalet og bestyrelsen har sammen besluttet, at vi for at være på den sikre side i denne tid, udskyder den planlagte sommerfest den 25. juni.

I stedet satser vi så stærkt på, at børnehavens 30 års fødselsdagsfejring den 1. september kan blive med et brag af en fest for både børn, forældre og personale!! 🙂

Bh bestyrelsen

SOMMERFEST🥳🥳🥳

Kære forældre

Så er det tid til at planlægge årets sommerfest, og vi håber meget, at nogle af jer har lyst til at være en del af planlægningen!

Sommerfesten ligger fredag den 25. juni fra ca. kl. 16-20.☀️

Hvis du/I har lyst til at være med til at planlægge en skøn (udendørs) fest for både børn og resten af familien, må I meget gerne kontakte Stephanie (stephanie@skovbh.dk el. 72481199) snarest muligt!

Bedste hilsner fra bestyrelsen

Tak for godt arbejde i lørdags!

Kære alle

TUSIND TAK for en super indsats til arbejdslørdag i weekenden!!
Begge legepladser blev frisket så fint op, og der blev gjort klar til permakulturhave bag huset.

Tak igen!

Mange hilsner fra bestyrelsen

Vi ses i morgen til arbejdslørdag!

Husk arbejdslørdag i morgen kl. 10-15, hvor vejret HELDIGVIS ser bedre ud, end resten af ugen har været!

Husk haveredskaber til jer selv samt madpakker og kaffe/te – bestyrelsen sørger for kolde drikkevarer og snacks.

Vel mødt 🙂

Bh fra bestyrelsen

Hjælp os med at finde en ny leder til børnehaven

Kære forældre

Vi søger jo aktuelt en ny leder til børnehaven, som kan overtage posten fra Gitte efter sommerferien. Dygtige kandidater hænger dog desværre ikke ligefrem på træerne, så vi håber meget, at I alle vil bruge jeres netværk og dele linket (kan evt. gøres fra børnehavens Facebookside her).

Link til stillingen: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5302640?fbclid=IwAR2DFu7LCjY9MlUoqZB43CWzr59kY6G4d5YBDb18sQqFRNOq8N_hpP9TQjM

Bedste hilsner fra bestyrelsen

Vaskemaskine og tørretumbler til børnehaven

Mon der skulle være en familie, der har en vaskemaskine og/eller tørretumbler stående, som de har lyst til at donere til børnehaven?
For at undgå at vasketøj mv. skal sendes med børnene hjem, vil vi gerne have en vaskemaskine og tørretumbler til børnehaven. Inden vi indkøber nyt, ville vi dog lige høre, om der skulle være nogen, der havde mulighed for at donere det? 🙂

Svar gerne i kommentarfeltet herunder, eller ring til Stephanie på 7248 1199.

Bh Bestyrelsen

Facebookgruppe lukker 1. marts

Blot en påmindelse om, at den gamle Facebookgruppe lukkes på mandag den 1. marts. Weekenden er altså sidste chance, hvis I vil downloade billeder derfra.

Som vi tidligere har meldt ud, foregår al kommunikation fra børnehaven nu her på Intra og mail, men vi har en Facebookside, som I naturligvis gerne må ‘like’ og dele 🙂

Link til Facebooksiden

God weekend til jer alle!